Dit ventilationsanlæg skal kunne håndtere alt fra frostgrader til sommervarme. Her er en tjekliste til, hvad du selv kan holde øje med hen over året – mellem de faste servicebesøg.
Vinter
- Tjek filteret lidt oftere – os fra brændeovne tilsvinner det hurtigere i denne periode
- Hold øje med, at sne eller is ikke blokerer luftindtaget på ydersiden af huset
- Kontrollér, at kondensafløbet fra veksleren ikke er tilstoppet eller frosset til – i kolde perioder kan anlægget fjerne op til 10-20 liter vand i døgnet
- Tjek isoleringen på afkastrøret, så der ikke opstår kondens og fugtskader i uopvarmede rum som loftsrummet
Forår og sommer
- Skift til (eller behold) et pollenfilter på friskluftsiden, hvis nogen i hjemmet har allergi – pollensæsonen starter ofte allerede i slutningen af januar
- Tjek at bypass-funktionen, hvis anlægget har en, er aktiveret, så den køligere udeluft kan ledes uden om veksleren i varme perioder
- Kontrollér, at vandlåsen ikke er tørret ud – det sker lettere om sommeren, hvor der dannes mindre kondensvand end om vinteren
Efterår
- Tjek, at ventilationshætten på friskluftindtaget sidder korrekt, så regn og løvfald ikke stopper rørene til
- Behold gerne pollenfilteret et stykke tid endnu – det fanger også en del af det finstøv og den os, der kommer med efterårsvejret
Er du i tvivl om noget af det her på dit anlæg, eller vil du hellere have en fagperson til at tage sig af det? Ring til os på 21 89 51 20 – vi hjælper med Genvex, Nilan, Danfoss og Dantherm.